Ved at tage højde for RankBrains metoder kan du forbedre den organiske klikrate, øge dvæletiden på dine websider, mindske afvisningsprocenten og undgå at blive en ”kængurustylte” – forklaring følger!
Alle, der bekymrer sig seriøst om deres online tilstedeværelse, er afhængige af RankBrain – og så kan det jo være meget rart at vide, hvad pokker det egentlig drejer sig om. For det er bestemt ikke noget, Google selv går ud og taler vidt og bredt om, da de grundlæggende ikke ønsker at deres mekanismer for ranking af hjemmesider bliver offentligt kendt. Efter en afsløring af detaljer – bl.a. i rapporter fra Bloomberg – har Google dog bekræftet informationerne og endda fastslået, at RankBrain er deres tredje vigtigste rangeringssignal.
Men hvad er RankBrain så? Jo, helt basalt er der tale om et maskinlærende AI (kunstig intelligens) system, der hjælper med at behandle Googles søgeresultater. Med andre ord sørger RankBrain for kontinuerligt at blive klogere på søgningerne i takt med de data, som Google opsamler. Og så kan man jo hurtigt regne ud, at RankBrains viden og effektivitet vokser eksplosivt – dag for dag.
Den viden har Google brugt til at ændre på algoritmerne, så du i dag ikke længere kan optimere din hjemmeside alene med søgeord.
Problem med ukendte søgeord
Faktisk er RankBrain ikke helt nyt. Det blev introduceret i 2015, da Google skulle have løst et stort problem: 15 % af de søgeord, som folk skrev på Google, havde søgetjenesten aldrig set før.
15 % virker måske ikke som meget. Men når du behandler milliarder af søgninger om dagen, svarer det til 450 millioner søgeord, som ”overrasker” Google hver dag. Før RankBrain ville Google scanne sider for at se, om de indeholdt det nøjagtige søgeord, nogen søgte efter. Men når disse søgeord var helt nye, havde Google ingen anelse om, hvad den søgende egentlig ønskede. Så de gættede. Lad os for eksempel sige, at du søgte efter “den grå konsol udviklet af Sony”. Google ville så lede efter sider, der indeholdt ordene “grå”, “konsol”, “udviklet” og “Sony”.
Men i dag forstår Google søgningen. I stedet for at forsøge at matche ordene i din søgning med konkrete enkeltord på en side, bruger Google nu RankBrain til at finde ud af, hvad du rent faktisk mener. Det gør de ved at matche de ”ukendte” søgeord med søgeord, som Google HAR set før. For eksempel kan RankBrain have bemærket, at mange mennesker søger efter “grå konsol udviklet af Nintendo”. Og de har erfaret, at folk, der søger efter “grå konsol udviklet af Nintendo”, ønsker at se resultater om spillekonsoller. Så hvis du i dag søger efter “den grå konsol udviklet af Sony”, viser RankBrain resultater svarende til det søgeord, den allerede kender (“grå konsol udviklet af Nintendo”). Du får dermed vist resultater omfattende konsoller – i dette tilfælde PlayStation.
En gamechanger på kængurustylter
Men når Google viser resultater, hvordan kan de så være sikre på, at det er gode resultater – altså resultater, som leder dig til det ønskede mål?
Det er her, brugerens adfærd kommer ind i billedet. RankBrain viser dig et sæt søgeresultater, som de tror, du vil kunne lide. Hvis mange brugere kan lide en bestemt side i resultaterne, får den side et boost i placering.
Men hvad hvis brugeren bliver ved med at springe frem og tilbage mellem søgningens resultatside (SERP) og de sider, som denne linker til? Det opfanger Google selvfølgelig – og de har givet dette ofte forekommende fænomen den rammende betegnelse: ”pogo-sticking” (kængurustylte-hop). Problemet løses med data fra RankBrain, som sætter Google i stand til at droppe de sider, som brugeren lynhurtigt hoppede væk fra igen, og erstatte dem med andre sider. Og næste gang nogen søger efter det pågældende søgeord (eller et lignende udtryk), vil de igen registrere, hvordan det klarer sig. Det maskinlærende AI-system hviler aldrig.
Hvad kigger RankBrain præcis efter?
RankBrain er meget opmærksom på, hvordan dine websider interagerer med søgeresultaterne.
Konkret ser den på:
- Organisk klikrate
- Dvæletid
- Afvisningsprocent
- Pogo-sticking
Det er derfor ikke længere tilstrækkeligt kun at optimere siden efter de søgeord, som du tror dine kunder benytter for at finde dig. I dag drejer det sig primært om at sikre, at du leverer det væsentlige indhold på din hjemmeside – altså præcis de informationer, som brugerne søger. Og så skal det rette indhold boostes søgemæssigt med en række effektive ”tweeks”:
Optimer titlen på din underside
RankBrain kombinerer forståelsen af søgeord med brugerens adfærd i relation til resultatet.
Dine titler må gerne indeholde følelser, da emotionelle titler får flere klik. Det har tekstforfattere vidst og benyttet sig af i årevis, og i de senere år er dette fænomen blevet bekræftet af data.
Tag fx denne titel: Produktivitetstips: Sådan får du gjort mere
Den indeholder søgeordet, men vi kan gøre det endnu bedre: Sådan opnår du mere med disse 17 produktivitetstips.
Tilføj parentes til din titler og/eller overskrifter: Hvis du har en parentes i din overskrift, opnår du 33 % bedre resultater.
Eksempler:
- Sådan opnår du en bedre søvn (uden at sove flere timer).
- Metoden til sprøde svær på flæskestegen (2 tip som virker hver gang).
- Skriv bedre overskrifter (guiden for 2022).
- Brug tal (og ikke bare i teksten)
Eksempler:
- Sådan opnår du 145 % bedre trafik på din hjemmeside.
- Din bedste 7-dages ferie til kun 4.500 kroner.
Glem heller ikke ovenstående forbedringer i dine meta beskrivelser, de kan sagtens genbruges der.
Få brugeren til at blive længere på dine sider
Som Fakta sagde: ”Vi vil så gerne have, du bliver lidt længere…” – det gælder om at forbedre ”dvæletiden” på siderne, så de får en bedre ranking hos Google.
Det er logisk, at RankBrain måler Dwell Time: jo længere tid nogen bruger på din side, jo bedre. Dette fortæller Google: “Folk ELSKER dette resultat. Lad os placere denne side højere”. Og hvis nogen hopper fra dit websted efter 2 sekunder, fortæller det Google: “Dette resultat stinker! Lad os få det længere væk fra brugerne”.
Her er 4 gode teknikker til at forbedre ”dvæletiden” på dine sider:
1. Placer dit indhold over ”folden”
Når nogen klikker på dit websted fra Google, vil de have deres spørgsmål besvaret NU. Med andre ord, de ønsker ikke at scrolle for at læse dit indhold. Det er der ikke noget nyt i.
Derfor skal du altid forsøge at placere det vigtigste i øjenhøjde – i toppen. Det var af samme grund, at butiksvinduer i gamle dage var så vigtige for forretningen. Det var jo her, du skabte interesse med et tiltrækkende førstegangsindtryk for de gående.
2. Brug korte introer (MAX 5-10 sætninger)
Det er fordi, din intro er der, hvor 90 % af dine læsere beslutter sig for at blive … eller gå.
Tro det eller ej, vi bruger mere tid på introerne end på overskrifter.
Og efter MANGE tests har vi fundet ud af, at korte introer fungerer bedst. Når nogen søger efter noget i Google, kender de allerede til emnet. Så der er ikke behov for en massiv intro. Brug i stedet din intro til at sælge det indhold, de er ved at læse.
3. Længere (og bedre) indhold
Det tager naturligvis længere tid at læse en vejledning på 2.000 ord end et blogindlæg på 400 ord. Men det er kun en del af ligningen.
Den anden grund til, at længere indhold forbedrer dvæletiden er, at sandsynligheden er større for at brugeren får besvaret sine spørgsmål. Hvis du har skrevet en guide, som indeholder alle brugerens spørgsmål, har han/hun jo alle svar på samme side og slipper for at hoppe videre (du husker vel kængurustylten?).
4. Bryd siden op i bidder (eller underoverskrifter)
Lad os bare være ærlige – det er utroligt svært at få folk til at læse 2.000 ord, medmindre de ligger ved poolen med deres nyeste spændingsroman. Og det er endnu sværere, hvis de 2.000 ord præsenteres som en kæmpe mur af tekst.
Heldigvis er der en enkel måde at omgå dette problem på: underoverskrifter.
Underoverskrifter opdeler dit indhold i fordøjelige, mundrette bidder (tænk på, hvordan man spiser en elefant: Én bid ad gangen). Foruden at forbedre læsevenligheden, giver opdelingen i mindre afsnit samtidig brugeren mulighed for at hoppe til de dele/emner, som er vigtige for ham/hende.
