Du kan betragte os som dit netværksbureau og din spilfordeler. Vi hjælper dig i mål uanset opgaven. Vi hyrer de nødvendige kompetencer, hvis vi ikke selv råder over dem, så du får den løsning, der skal til. Hvis én ikke kan klare opgaven, så er der en anden, der kan. Det er resultatet, der tæller.
Full Service Agency Tjeks blev startet i 2019. Men tag ikke fejl af den unge virksomhed. For bag virksomheden står mange års samlet erfaring.
Virksomheden blev skabt, fordi vi ønskede at skære ind til benet og fjerne ”bullshit” alarmen hos kunderne. Ingen unødvendige præsentationer, rapporter og snik snak.
Den er til dig, der har brug for, at der er styr på hele paletten, og at der bliver skabt resultater. Uden at blive kastet rundt mellem forskellige afdelinger eller bureauer. Tjeks hjælper din virksomhed med at forstå din forretnings mål og udfordringer for derefter at konvertere disse til målbare resultater.
Hos Tjeks vil det være Lars, du taler med i første omgang. Han skal nok hjælpe dig på vej!
”Business Oriented Internet Geek”. Det står der, hvis du kigger på min LinkedIn profil. Har også overvejet at bruge Growth-Hacker, som er en lidt anden vinkel på, hvad jeg laver. Med andre ord analyserer jeg, hvordan vi kan konvertere virksomhedernes behov og udfordringer til målbare, forbedrede resultater ved at skrue på internettet.
Jeg er nørd med forretningsforståelse – eller forretningsmand med dyb indsigt i internettet. Grundlæggende forstår jeg, hvordan internet og forretning fungerer, og er i stand til at få dem til at spille sammen. Og jeg elsker de udfordringer, der ligger i vækstorienterede virksomhedsprojekter. Med fokus på målet analyserer jeg de eksisterende resultater for efterfølgende at optimere disse – lige fra de helt overordnede mål i virksomheden og ned til konverteringsraten på en unik landingside via en specifik kanal. Det er væksten, der er målet: Growth Hacking.
Jeg lægger først og fremmest vægt på, at du til enhver tid og i samtlige opgaver skal tjene penge på at have sådan en som mig med. Det kræver blot, at vi kommunikerer professionelt, åbent og ærligt – og at du stiller præcise krav til leverancen og samtidig anerkender, at det kræver ressourcer at opnå resultater. Så kan du roligt skrue forventningerne i vejret – og ringe med det samme.
Jeg stammer oprindeligt fra Lemvig i Vestjylland, men har efterhånden haft de fleste leveår i København. Trods dette kan du nok alligevel spore en del gamle, vestjyske håndværkerdyder i Internet Geeken og Growth-Hackeren.
Full Service Agency Tjeks | Kronprinsessegade 26 | 1306 København K | CVR: 41176490
Full Service Agency Tjeks
Kronprinsessegade 26
1306 København K
CVR: 41176490
Artikler | Support | GDPR | Privatlivspolitik