En 15 trins plan for at vedligeholde din WordPress hjemmeside

God vedligeholdelse af din WordPress hjemmeside er en nødvendighed. Det giver en solid og langvarigt fungerende hjemmeside. Alle WordPress-hjemmesider kræver et minimum af vedligeholdelse for at holde dem sikre og velfungerende. Og selvom du kommer til at bruge noget tid på denne opgave, behøver det ikke at være kompliceret, hvis du ved nøjagtigt, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det. Disse trin giver dig mulighed for at få øje på problemer tidligt, rette dem og sørge for, at din hjemmeside forbliver operativt. Vi har, til din fordel, delt dem op i hyppighed, lige fra ugentlige opgaver til månedlige og årlige. Så lad os komme i gang med at holde dit websted godt vedligeholdt.

Hvorfor skal du vedligeholde dit WordPress-websted?

Din WordPress-hjemmeside er som en bil. Hvis du behandler den godt, vil den fungere for dig i mange år frem. Men hvis du afstår fra vedligeholdelse, kan problemer begynde at samle sig og hobe sig op. Vi har set mange hjemmesider hvor oprydningen ender med at blive uoverskuelig og hvor det ofte er nemmere at starte forfra. Det kan undgås. WordPress er populært og ændrer sig konstant. Udviklerne bag både WordPress Core og temaer, tilføjer konstant nye funktioner, retter bugs, lapper nyopdagede sikkerhedsproblemer osv. Det samme gælder for alle de plugins, du bruger, og internettet som helhed. Selve din hjemmeside ændres også altid. Du udgiver muligvis siden nyt indhold, skifter design, tilføjer nye funktioner og mere. Med alle disse ændringer er der en høj risiko for, at noget går galt, og at din hjemmeside ikke fungerer. Dette lyder lidt skræmmende, men det behøver det ikke at være hvis du er opmærksom på at opdatere og vedligeholde samtidig og ofte.

WordPress vedligeholdelsescheckliste

WordPress-vedligeholdelse er en løbende proces. Der er visse opgaver, der skal udføres ugentligt, mens andre kan udføres en gang om året. Nedenfor har vi skitseret de vigtige vedligeholdelsesopgaver, der sikrer, at din WordPress hjemmeside forbliver i perfekt stand. Vi har opdelt dem i 3 kategorier:

  • Ugentligt
  • Månedlige
  • Årligt

Når du har læst dem igennem, er det muligt at opgaverne kan flyttes rundt, hvis det passer dig bedre. Det vigtigste er blot at du er opmærksom på at få opgaverne kigget igennem og ikke bare lader det hele stå til.

Ugentlige WordPress-vedligeholdelsesopgaver

1. Besøg dit websted

Dette punkt virker næsten for nemt – men bare at besøge din hjemmesides frontend (frontend er det som brugerne også ser) og klikke rundt på et par nøglesider er en fantastisk måde at fange eventuelle problemer på. Når det er sagt, er det let at glemme og oftest foregår tiden i backend når du opretter nye sider m.v. Så en gang om ugen skal du bare gå til forsiden og derfra klikke lidt rundt på undersiderne. Det er en nem måde at sikre at alt fungerer og som du forventer.

2. Test formularer og funktioner

Lidt i forlængelse af ovenstående. Hvis du har vigtige formularer eller funktioner – f.eks. en kontaktformular, en webshop og en ”kasse” med betalingsmodul er det vigtigt regelmæssigt at teste dem. Der er intet værre end at undre sig over, hvorfor du ikke fik kundeemner / salg i løbet af de sidste 10 dage for kun at opdage, at det var fordi din formular holdt op med at arbejde. For nogle hjemmesider vil du muligvis kunne teste dette månedligt i stedet for ugentligt. Det afhænger af, hvor vigtigt formularerne / funktionerne er for din virksomhed. Og hvis du alligevel oplever daglige henvendelser, ved du jo egentlig godt at funktionerne virker.

3. Oprydning i kommentarer

Hvis du tillader kommentarer på dit websted, f.eks. ved indlæg (blogs) skal du bruge lidt tid på at moderere dem hver uge for at sikre dig, at du godkender rigtige kommentarer og markerer eller sletter spam-kommentarer. For at hjælpe dig med at spare tid på denne opgave kan du overveje at bruge et anti-spam-plugin som f.eks. Akismet. På den måde skal du bare tjekke ind en gang om ugen for at godkende menneskelige kommentarer og se, om Akismet ved et uheld markerede en reel kommentar som spam. For mange kommentarer, især spam kan være med til at sløve din hjemmeside.

4. Sikkerhedskopiér dit websted

Det burde ikke være nødvendigt at fortælle det, for det er en vigtig del. Du bør tage ugentlig eller daglig backup af din hjemmeside. For de fleste hjemmesider er ugentlige sikkerhedskopier en god frekvens, men det kommer an på hvor tit der sker ændringer på din hjemmeside. Hvis du f.eks. har en webshop med daglige handler, er daglig backup et must. De fleste webhoteller tilbyder sikkerhedskopi og det er fint. Men det er altid rart selv at stå for den del, så du f.eks. ved hvordan du hurtigt kan genskabe din hjemmeside hvis uheldet opstår.

5. Kør opdateringer (Core, Plugins og tema)

Hvis du vil sikre din hjemmeside og holde den funktionel, er det vigtigt at anvende opdateringer med det samme. Hver uge skal du tjekke ind for at se, om der er opdateringer til WordPress-kernen, plugins eller temaer. Hvis der er opdateringer, bør du straks anvende dem. Hvis du er bekymret for kompatibilitetsproblemer, kan du som regel læse mere om opdateringen inden du kører. Det er også her at en backup spiller ind. Hvis du har en større hjemmeside, kan du altid teste for kompatibilitetsproblemer ved at have en test hjemmeside på en skjult server. Her kan du teste opdateringer inden du implementerer dem på dit live-websted. Men det er også her det begynder at blive en anelse mere kompliceret og der er en anelse mere arbejde i det. Men større hjemmesider kræver bare mere vedligeholdelse.

6. Tjek Google Search Console

Hvis Google støder på problemer med dit websteds SEO eller mobiloptimering, deler den alarmer i Google Search Console. Af den grund er det vigtigt ofte at tjekke ind for at se, om Google har markeret nogen problemer med dit websted. Du kan hurtigt se alle problemer ved at klikke på beskedklokken i øverste højre hjørne. Du kan også gennemse de andre rapporter for at se eventuelle ændringer og tendenser. Hvis ikke du benytter Google Search Console er det vigtigt at du kommer i gang. Der ligger god information og venter.

Månedlige WordPress-vedligeholdelsesopgaver

7. Kør hastighedstest

Hvor hurtigt din hjemmeside indlæses spiller en nøglerolle i brugeroplevelse og konverteringsfrekvenser og har endda en positiv effekt på SEO. Se vores artikel om Google Web Vitals. Da du oprettede din hjemmeside, har du sandsynligvis optimeret det til at levere den bedste ydeevne. Det betyder dog ikke automatisk, at dit websted forbliver optimeret, så det er vigtigt med jævne mellemrum at vurdere din hjemmesides ydeevne. En gang om måneden er en god frekvens for de fleste websteder, selvom du måske gerne vil udføre denne ugentligt – det er helt op til dig. Alt efter hvor du tester din hastighed vil der altid være nogle forbedringer du kan lære af. Det fremgår af det testværktøj du benytter. Vi kan anbefale: Google PageSpeed Insight Pingdom GTMetric

8. Analyser trafikken på din hjemmeside

For at forstå, hvad der sker på dit websted, skal du bruge en form for webanalyseværktøj som Google Analytics. Hvis digital markedsføring er en seriøs del af din strategi – og det burde det være hvis du tager din virksomhed seriøst – så tjekker du sandsynligvis allerede din webanalyse hver dag. De fleste webmastere behøver ikke kontrollere det ofte, men det er stadig nyttigt at tjekke ind en gang om måneden for at holde styr på, hvad der sker, og bemærke eventuelle tendenser. Via Google Analytics kan du oprette søgeordsovervågning for at spore dit websteds placeringer i Google og tjekke ind hver måned. Hvis du undlader denne del, er det ikke noget som på sigt kan skade din hjemmeside som manglende opdateringer og generelle fejl. Men vi har taget punktet med fordi at Google Analytics kan oplyse dig om fejl og mangler som besøgende oplever. Se bl.a. næste punkt om 404 fejl.

9. Kontroller for ødelagte links eller 404 fejl

Ødelagte links eller 404-fejl er dumme fejl for brugeroplevelsen på din hjemmeside. Besøgende som rammer sider som ikke findes, frustrerer de besøgende og det kaldes for en 404 fejl fordi de rammer en 404 side, som ofte er blank. For at kontrollere din hjemmeside for ødelagte links kan du bruge et plugin for teste. Og dermed kan du også rette og sende brugerne i den rigtige retning. Enten ved hjælp af en såkaldt 301-redirect eller ved simpelthen at rette det link de forsøger at finde. Du kan også finde 404 fejlene via Google Analytics. Udover at rette links til korrekte undersider, giver det også en mening at have en tilpasset side til 404 fejlen, således at brugere som skulle ende på siden kan ende med at få hjælp til at komme videre i stedet for at se en blank side med 404 tekst. Læs mere her om vigtigheden af sådan en side.

10. Kør en sikkerhedsscanning

Fordi WordPress er så populært, er det (desværre) også et attraktivt mål for ondsindede aktører. For at sikre, at din hjemmeside ikke bliver offer for den slags, er det godt at køre regelmæssige sikkerhedsscanninger for at få fat i potentielle problemer. En sikkerhedsscanning er ligesom et anti-virusprogram på din computer. Den leder efter sårbarheder i plugins og temaer. Du har formentligt allerede installeret et sikkerhedsplugin til din WordPress hjemmeside og de fornuftige af dem inkluderer automatiske sikkerhedsscanningsfunktioner. Hvis ikke du allerede har et sikkerhedsplugin, ja så ved du hvad du skal i denne uge.

11. Optimer databasen på din hjemmeside

Nu kan det godt være at det bliver lidt mere teknisk. En database gemmer alt dit indhold, temaindstillinger, plugin-indstillinger osv. på serveren. Over tid kan det generere en masse rod og ekstra ”skrivninger” i databasen som revisionsindlæg, spam-kommentarer osv. Af den grund er det en god ide at optimere hjemmesiden med jævne mellemrum og dermed frigøre databasen for alt dette skrammel. Du kan gøre det ved hjælp af nogle ydeevne-plugins, herunder WP Rocket eller andre. De fleste af de plugins har endda en mulighed for at planlægge din databaseoptimering til at køre automatisk.

Årlige WordPress-vedligeholdelsesopgaver

12. Overvej om du har brug for ny hosting

Din hjemmeside kan som nævnt godt ændre sig en del i forhold til lancering og når alt er optimeret. Over nogle måneder kan der blive brug for flere ressourcer eller mere plads. Det er ikke nødvendigvis et stort problem, fordi de fleste udbydere tilbyder nem opgradering. Men hvis du står i en situation hvor du er nødt til at skifte udbyder fordi andre tilbyder noget bedre eller til en bedre pris, ja så er der lidt arbejde i det. Det er en god idé at følge op på dette årligt, ikke mindst hvis løsningen kræver at du skal skifte, så vil der være noget planlægning og arbejde i det. Vi vil ikke komme i detaljer med hvad det kræver at flytte – for der er en del – men blot nævne at der skal tages backup af både hjemmeside men også e-mail opsætning. Dernæst skal det hele flyttes til ny server og det skulle gerne ske uden for meget nedetid af hjemmesiden overfor dine brugere og kunder. Vi samarbejder med nogle af de bedste indenfor hosting, så du er velkommen til at tage en dialog med os.

13. Kontroller dine plugins

Plugins til WordPress er fantastiske værktøjer og der er mange at vælge imellem. Men ethvert plugin du tilføjer til din hjemmeside, udgør en potentiel sikkerhedsrisiko og trækker samtidig på din hjemmesides ydeevne. Det betyder ikke, at du ikke skal bruge plugins, men det betyder, at du skal tænke dig om og sikre, at du kun bruger de vigtigste plugins. Af den grund er det en god idé at overveje en gang om året, om din hjemmeside stadig får fordele af det individuelle plugin du bruger. Er plugin stadig aktivt, bliver det opdateret fra udviklerne og bruges det overhovedet på din hjemmeside? Hvis ikke, skal du overveje at deaktivere og slette det plugin. Du kan bruge foråret til denne proces og kalde det for en forårsrengøring.

14. Skift din adgangskode i WordPress

Alle sikkerhedstip i verden betyder ikke intet, hvis en ondsindet først får fat i dit brugernavn og din adgangskode. Af den grund er det en god ide at følge gode adgangskodeprincipper og ændre din administratoradgangskode en gang om året eller deromkring. Husk nu at oprette en unik og stærk kode – din browser kan alligevel huske koden for dig.

15. Revision af indhold

En gennemgang af dit indhold giver både brugerne (dine kunder) en bedre oplevelse, men det er også en fantastisk måde at forbedre SEO på din hjemmeside. Dine primære mål med en revision kunne være følgende:

  1. Opdater og forbedr dit mest effektive indhold for at hjælpe det med at bevare sin placering eller præstere endnu bedre.
  2. Fjern ineffektivt indhold, og flet eventuelt gammelt indhold til andet (måske nyere) indhold, eller omdiriger direkte til andet indhold.

Denne proces hjælper dig også med at forstå, hvilket indhold der fungerer bedst på din hjemmeside, så du kan fokusere på din primære strategi fremadrettet. Du kan med fordel også her benytte Google Analytics.

Hold din hjemmeside fejlfri

Denne tjekliste er ikke sat i sten, og du vil måske justere hyppigheden for de forskellige punkter, det er din hjemmeside så du ved bedst. For eksempel, hvis ikke du benytter dig af formularer på din hjemmeside, kan du selvfølgelig strege det punkt. Nogle af punkterne kan du helt sikkert selv klare. Men hvis andre kræver mere arbejde, kan du helt eller delvist få hjælp til disse. Hos Tjeks har vi selvfølgelig et WordPress abonnement som tager sig af mange af de ugentlige og månedlige punkter. Af ovenstående punkter tager vi os af følgende. Hver dag, ugentligt eller månedligt.

  • Oprydning af kommentarer (punkt 2)
  • Sikkerhedskopiér dit websted (punkt 4)
  • Kør opdateringer (punkt 5)
  • Kør hastighedstest (punkt 7)
  • Kør en sikkerhedsscanning (punkt 10)
  • Optimer databasen på din hjemmeside (punkt 11)

Hver måned modtager du endda en rapport hvor du kan se og følge status på ”sundheden” på din hjemmeside. Det betyder ikke at vi ikke kan hjælpe med de resterende punkter vi nævner. Men for kr. 300,- månedlig er du hjulpet godt på vej, så du netop kan tage dig af resten. Eller du kan tage en dialog med os om de andre punkter.

Faktisk vælger 80% af vores kunder denne løsning fordi det frigiver tid til andre vigtigere opgaver.

Tak for at læse med. Held og lykke med vedligeholdelsen af din WordPress hjemmeside.q

Relaterede artikler

Google Core Web Vitals

Google Core Web Vitals

Ventetid og dårlige oplevelser på dit website påvirker dine brugeres bounce rate. Det har Google med deres nye tiltag og fokus på Core Web Vitals draget konklusionen på, og nu indført disse som selvstændige ranking faktorer for din hjemmeside.

read more
Hastighed på hjemmesiden

Hastighed på hjemmesiden

Jo hurtigere dit websted indlæses, jo bedre en brugeroplevelse giver du til dine kunder. Det er så simpelt som det! Bedre brugeroplevelse fører til...

read more